>Arbejdsmarkedskvinder<

Den første italienske kvinde på en tankstation begyndte i dag sit nye arbejde med at fylde tanken på en Fiat 600, for i alt 2000 lire«. Det var et referat fra en avis sidst i 1950'erne. Den sensationelle begivenhed blev både vist i tv og i de datidige ugerevyer i biograferne. Den gang var det i Italien noget nær uhørt, at en kvinde ikke bare arbejdede uden for hjemmet, men ovenikøbet havde et typisk mandejob. Det var den gang.
I dag gør kvinderne sig gældende på arbejdsmarkedet i de fleste job. Fra fabrikker, til busser og kontorjob - og det er blevet ganske almindelig dagligdag. Italien harmoniserer også på det felt med de øvrige EU-lande.

Utænkelige job
I dag kan man finde italienske kvinder i de vigtigste og også i de mest utænkelige job i Italien. F.eks. som politi til hest, iført uniformer designet af den berømte Valentin. De ridende amazoner med det sorte hår flagrende i vinden har ofte har forundret turisterne i Rom. Det er nok det mest iøjnefaldende eksempel på den italienske kvindes fremmarch på arbejdsmarkedet. Politiet er den nye arbejdsplads hvor de italienske kvinder procentvis markerer sig mest. Ud af 100 betjente er de 12 kvinder, fortæller Lene Johansen

Men der er også andre brancher, hvor kvinderne bliver bemærket, nemlig i erhvervslivet. Her tjener den kvindelige topleder nok til at møde op på job påklædt i både Valentino- og Versace-modeller. Ud fra et nordisk synspunkt vil det måske ikke lyde af meget, at fire procent af toplederne i de 50 største virksomheder i Italien er kvinder. Men set med italienske øjne betyder det en fremgang på 500 pct. på en snes år.
Deres bruttoløn svinger mellem 0,5 og 1,4 mio. dkr. De italienske tal om kvinder på nøgleposter blegner imidlertid ved siden af tallene fra andre EU-lande.

Når vi ser på samtlige virksomheder, og ikke kun de største, så er der i Tyskland en kvinde i spidsen for hver tredje virksomhed. I Italien ledes eller ejes knap hver tiende virksomhed af en kvinde.

Alligevel taler man i Italien ikke om nye samfundsmønstre, men snarere om en social revolution, der vil påvirke familiens struktur. Familien er stadig det grundlæggende element i det italienske samfund. Fremmarchen på arbejdsmarkedet har været ensbetydende med et radikalt fald i fødselstallet i Italien, som i dag er den laveste i de industrialiserede lande. Italienske kvinder føder i dag 1,18 barn i gennemsnit. I 1960'erne fødte de gennemsnitlig 2,5 børn, siger Lene Johansen.

Pavens forbud mod prævention fortolkes øjensynligt meget personligt af de katolske kvinder. Således hævder otte ud af ti italienske kvinder at være katolikker, mens otte ud af ti italienske kvinder bruger prævention, fortæller Lene Johansen.

Italienske kvinder med ambitioner lader sig ikke skræmme af, at de møder en historisk modstand fra mændene, at de tjener ca. 30 pct. mindre end deres mandlige kollegaer, og at de normalt arbejder 12-14 timer om dagen. Det eneste, der stadig bekymrer dem, er rodet i familien.

Single eller fraskilt
Hver anden kvindelig topleder er enten single eller fraskilt. Mødrene har store problemer med at se deres børn. Her ligger det afgørende problem, som i følge sociologerne stadig står i vejen for italienske kvinder med ambitioner på arbejdsmarkedet.

Institutioner og babysittere vil aldrig kunne erstatte den italienske mama. Det varer nok nogle år endnu. Men det kommer.
Læs mere her: Lene Johansen: Moderator - ordstyrer - foredragsholder - journalist